Personale
foreningen


Miss Saigon

Musikhuset Esbjerg og Musikteatret Holstebro er gået sammen om opsætning af succes-musical


Musikhuset Esbjerg er gået sammen med Musikteatret Holstebro om en stor opsætning af musicalen ”Miss Saigon”. Ved såkaldte auditions i henholdsvis Esbjerg og Holstebro i foråret 2009 er de mange pladser i musicalen blevet besat. Bl.a. har entertaineren, komikeren og eks-politikeren Jacob Haugaard fået sin første musicalrolle som natklub-bestyreren Engineer. Herudover medvirker Trine Jepsen, Thomas Høj, Jesper Østergaard, Lisa Romée, Altujana Hidic, Kent Blak m.fl.

”Miss Saigon” fylder 20 år i efteråret 2009. Den havde premiere på det store teater, Royal Drury Lane i London, i 1989 og i 1991 på Broadway i New York. Begge steder blev den vist over 4000 gange. Musicalen er skabt af den samme komponist og forfatter, som også kreerede ”Les Miserables”, Claude-Michel Schönberg og Alain Boublil.

”Miss Saigon” har et klassisk forlæg i Puccinis opera ”Madam Butterfly”. Handlingen er flyttet til Saigon under Vietnam-krigen, hvor en amerikansk soldat forelsker sig i en vietnamesisk pige. ”Miss Saigon” havde Skandinavienspremiere på Østre Gasværk Teater i København i 1996. I 2001 blev den sat op i et samarbejde mellem Århus og Odense Teater. Også de store operahuse i Malmø og Gøteborg har vist musicalen inden for de seneste år.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Inviterer på teatertur til
musikhuset i Esbjerg

Søndag den
14. Marts 2010 kl. 20.00

Deltagere:
Medlemmer af PF med Påhæng.
Der er kun 24 billeter.
Pris:
kun 250 kr. pr. per.

Tilmelding og betaling:
senest fredag  d. 23 okt. 2009 til Peder Pharsen eller Kurt Jensen